Arkivfoto: due

Arkivfoto: due

55-årig kvinde udsat for tricktyveri på Hedemarksvej

Politiet efterlyser en ældre mand med østeuropæisk udseende, der stjal en pung fra kvindens taske

En politipatrulje kørte onsdag 6. november kl. 17.46 til en anmeldelse om et tricktyveri på Hedemarksvej i Albertslund.

En 55-årig kvinde var kommet gående fra Albertslund Station mod Albertslund Centrum, hvor hun blev mødt af en person, der gik tæt på hende og udtalte, at hun skulle passe på sin taske.

Da personen var gået, manglede kvinden sin pung.

Den mistænkte tricktyv beskrives som:

A: Ældre mand, lav, østeuropæisk udseende, talte gebrokkent dansk. Han var iført sort tøj og en sort hue

Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi

Publiceret 08 November 2019 13:14