Lasse Wilson Crüger. Privatfoto

Lasse Wilson Crüger. Privatfoto

DEBAT: Kæmp for kulturområdet i stedet for at foreslå byens DNA fjernet

Lasse Wilson Crüger, Storstræde 21 E.Medlem af idrætsrådet og folkeoplysningsudvalget.

Kære Hediye og Martin

Først og fremmest tak for svaret på mit læserbrev. Jeg må starte med at sige at jeg på intet tidspunkt i mit læserbrev, har sagt at det er rystende at man stiller spørgsmål, men det rystende var det der blev sagt i KB salen i sidste uge. Det var det jeg skrev, at man vil gå til budgetforhandlingerne med det for øje, at man ville lukke AMC og ridecentret og ændre driften af musikteateret og brugen af Birkelundgård.

Først og fremmest vil jeg starte med, at jeg personligt ikke kan bryder mig om at bruge ordet svag om andre mennesker, da jeg mener at alle har både stærke og svage sider, men når I nu vælger at bruge ordet svag i forhold til borgere i byen, vil jeg også gøre det denne ene gang.

Jeg mener faktisk at jeg lige netop i mit læserbrev støtter dem, I kalder svage nemlig de drenge og piger der har lavt selvværd, muligvis psykiske og fysiske problemer. Når jeg mener at man skal bevare AMC og ridecentret, er det bl.a. fordi jeg selv en datter, der har haft store personlige problemer , om som har haft stor glæde af at kunne komme på ridecentret, og som mange at de andre unge piger, bruger det som et fristed. Det samme kan nævnes om de handikappede, der uge efter uge for en oplevelse, i samvær med dyr.

Jeg ved som tidligere brugerrådsformand på ridecentet, at flere af de ting der står som kommende forbedringer, kun er ønsker, og ikke alle er ting, der er nødvendige for at ridecentret kan fungere.

Og ja det er rigtigt at der skal være penge til alt, men nu ved jeg da jeg for under et år siden som formand for brugerrådet på ridecentret, havde kontakt med kommunen omkring muligheden for at få politihestene til at holde til på vores ridecenter, da de manglede et sted at være. Det er rigtigt der ville være en investering i for at opføre af nogle stalde, men hvis man havde arbejdet videre med det forslag ville ridecentret have været udgiftsneutral i dag og mange år frem. Samtidig ville man have styrket politiindsatsen i byen, men heller ikke her greb formanden chancen, da det blev forelagt kulturudvalget.

Dengang tænkte jeg, at det måtte være fordi man mente, der var penge nok i kassen til driften i de kommende år, og nu står vi så her. Vi står med en masse unge pige der ikke passer ind i holdsport, og som nu kan risikere at miste der fristed med pædagogiske voksne.

Når man fra Radikal side stiller spørgsmålet om, at ridecentret kan drives af en forening i stedet, her må jeg bare gå tilbage i Albertslund historie og fortælle jer at det kan det ikke, det var lige netop derfor at kommunen i 2003/2004 valgte at overtage driften af ridecentret, og rykkede rideskolen Hjørnegården over på Gl. Landevej.

Jeg har på et møde i Idrætsrådet forslået at jeg i stedet for at kigge på besparelser, skulle kigge på investering, der hurtig kunne give flere penge i kassen, og i dette tilfælde mener jeg at det ville være smart at udenbys borgere der bruger badesøen skal betale lidt mere. De gør det allerede på ridecentret, der betaler udenbys borgere lidt mere end dem fra Albertslund. Der er stadig rigtig mange udefra deroppe, så de må gøre noget rigtigt, siden de vælger at komme hertil.

I dag er omvendt i badesøen vi betaler mere, da vi både betaler til drift via skatten og det samme som alle andre i indgangen, men det har I jo nok desværre ikke fået med da I ikke vælger at deltage i Idrætrådsmøderne.

Hvis man lavede den lille justering, ville der faktisk være økonomi til at driften til AMC også.

Jeg ønsker ikke at pege fingere ad nogle, hvis ikke jeg selv har været med løsninger, men jeg bliver harm når jeg som borger i byen, af flere omgang er kommet med løsninger der har kunne hjælpe, og man så ikke arbejder videre med dem.

Jeg er helt med på de områder, I som forvaltning har forslået i budgetkataloget, og jeg er også helt enig I at hverken rengøring hos de ældre skal forringes, skole, tandpleje mm.

Lige netop derfor syntes jeg, at man skal kigge på det med at lade skatten stige en periode.

Jeg syntes måske også, at når man har så travlt med at ville spare på de områder, som man er formand for og fortæller mig at det er fordi man ikke vil ramme de overnævnte, så vil jeg bare opfordre de Radikale til at næste gang, man vælger at stemme for et lysprojekt til 850.000 kr. så lige fortælle mig og andre af byens borgere, hvilket områder for de svage af de overnævnte som rammes i næste kommende budget. Disse penge kunne jo have været brugt til områder, som man hellere ønsker at spare på.

I skriver og spørger mig om man ikke kunne have et kultur- og fritidshus omkring Birkelundgård, muligvis, det jeg siger er bare man skal passe på ikke at pille ved DNA i byen, og nu har vores by jo så begge dele, og tror faktisk det ville være svært at få disse to til at køre sammen. Birkelundgård huser allerede strikkeklub, kunstklub og flere, så jeg har en fornemmelse af at det bliver brugt til mange forskellige aktiviteter.

I forhold til MusikTeatret, er det som der nævnes omkring Glostup, helt korrekt at biografen drives af en frivillig forening, jeg er ikke sikker på hvor godt den kører, og forskellen er vel også den at det kun er en biograf, I vores by er det mere end det, nemlig et musikteater og et samlingssted.

Jeg bakker jer helt op i, at det er godt at stille trælse spørgsmål, jeg vil bare gerne derhen hvor man som formand og parti ikke bare tager det som forvaltningen kommer med, som løsning og så siger, det er det vi gør, men at man måske lige kigger tilbage til møder man har deltaget i, eller læser referater fra disse, som man ikke har haft mulighed for at have deltaget i og ser at der faktisk er personer byen der prøver at komme med forslag og løsninger så man kunne undgå at kommer til at stå i disse kedelige situationer

Min opfodring til Kulturudvalgsformanden er dog stadig at kæmpe for området, og tage det med sig i de videre forhandlinger og stadig kigge på investeringer og skattestigning fremfor for lukning af byens DNA, for er det først lukke eller meget ændret er det næsten umuligt at genskabe og få tilbage.

Publiceret 20 October 2019 09:26