Kirsten Drehn-Knudsen. Arkivfoto

Kirsten Drehn-Knudsen. Arkivfoto

DEBAT: Tag hensyn til os, der har et usynligt handicap

Kirsten Drehn-Knudsen, Lavager 8

debat Følgende ubehagelige oplevelse havde jeg i fredags:

Holder på en af Føtex ' s mange handicap p pladser fredag formiddag med mit handicap skilt i forruden. På vej tilbage til bilen, kommer en ældre herre op på siden af bilen, kigger ind i og siger : " Du ser også meget invalid ud" - han går hurtigt videre over til sin egen bil. Jeg følger efter ham, men kan ikke følge trop - netop på grund af mit handicap, men når ham lige inden han sætter sig ind og fortæller ham kort, hvorfor jeg har skiltet. Hans svar er " Hvad laver du så her" eller noget lignende og så kører han.

Efterfølgende står jeg stille (for at få min vejrtrækning i ro - som jo er min store udfordring).

Jeg er ked af det og jeg er vred.

Tænk at et menneske kan gå i så små sko, kan såre uden at have belæg for og rimelighed i at tale sådan - jeg er rystet.

Desværre er min oplevelse ikke enestående. En bekendt fortalte, at hun var blevet adspurgt, hvor manden med kun et ben så skulle holde - og disse eksempler er sikkert få af mange.

Jeg har det, man kalder et usynligt handicap, ser frisk og frejdig ud, men min virkelighed er at jeg med 30 % lungekapacitet er ret så udfordret med at kunne gå ret langt, derfor har jeg fået mit handicap skilt, ligeså vel som mange andre med usynlige handicaps har fået deres.

Jeg er glad for mit skilt, det gør, at jeg kommer nogle steder, hvor jeg ellers ikke vil komme, fordi jeg kan trøste mig med at der er en handicap p plads i nærheden, der gør at jeg ikke skal gå så langt, men helst kun kendte steder.

Man ved, at det er et generelt problem, at flere er ligeglade med at de holder på en handicap plads - så det kunne være rart, hvis man kunne få en åbenhed og debat omkring denne problemstilling og at der måske også kunne italesættes, at et handicap ikke nødvendigvis er et synligt handicap.

Publiceret 21 October 2019 08:38