Arkivfoto

Arkivfoto

DEBAT: Håber gevaldigt, at I kommer på andre tanker

Marianne Simonsen, Rosenhøj 47, 1.tv. 2650 Hvidovre

debat I henhold til de kommende budgetforhandlinger i Albertslund Kommune, tillader jeg mig, at komme med et indlæg omhandlende dette.

Eller jeg vil koncentrere mig om det som jeg er bruger af, og hvor jeg har min daglige gang nemlig Albertslund Ridecenter.

Jeg har ”dykket” ned i div indlæg i AP Posten, og må sige, at det på det kulturelle område, er det dyster læsning.

At kulturudvalgsformanden fra de Radikale vil skære så kraftigt i lige netop i fritidsområdet, står i min optik i skærende kontrast til ønsket om, at der ikke må skæres i velfærden, og at børn, skole, udsatte og ældre må stå først.

Med de nedskæringer, som formanden måtte tilslutte sig, vil jeg i høj grad sige, at disse besparelser om nogen rammer børn og unge i kommunen.

Min 4-benede ven har adresse på ovennævnte matrikel. Det er en dyr hobby, og min tjenestemandslønning går da også ubeskåret til den 4-benedes leveomkostninger. Og ja jeg kunne helt sikkert finde et andet sted til min hest, men må indrømme, at ”ånden” på dette sted er helt specielt, hvilke ventelister til bokse og fyldte hold i rideskolen vidner om.

Startede selv på en rideskole da jeg var 6 år, så det giver en samlet ride ”karriere” på 49 år. Men jeg har aldrig stået/redet på et sted med så stort et socialt arrangement. Det er et super velfungerende ridecenter med et kæmpe ”hjerte”

Om du er elev i rideskolen, hyggerytter, stævnerytter eller om du er 6 år eller 70 år her er plads til alle. Et fantastisk personale, en dygtig og ikke mindst synlig leder, der altid (også uden for normal arbejdstid) er der for vores kæreste dyr.

Samt flittige bestyrelses- og udvalgsmedlemmer fuldender vores alles ønske om en velfungerende klub. Dyr i dette tilfælde heste kan som bekendt give tryghed, omsorg og nærvær, da de er umiddelbare og ukritiske såfremt de bliver passet godt.

Og dyr kan være et værdifuldt pædagogisk ”redskab” Kombineret med en let form for disciplin (som er vigtig, når man ”tumler” med dyr på op til 600 kg) så udvikler man alsidige kompetencer. Det gælder både børn, unge og voksne.

Jeg har set mange små usikre elever starte op i rideskolen, for nogles vedkommende børn der ikke passer ind i en holdsport, men finder tryghed og en ven i de søde elevheste som ridecenteret råder over. Både de og deres forældre bliver draget med ind i de sociale arrangementer, og ganske langsomt finder de fodfæste i den ædle ridesport.

Håber gevaldigt at I kommer på andre tanker, og finder andre løsninger mht de kommende budgetforhandlinger, så Danmarks bedste, nu 40-årige rideklub stadig kan kalde sig for Albertslund Rideklub.

Publiceret 26 October 2019 07:00