DEBAT: Albertslund kommune skal spare igen igen

Peter Larsen, socialpædag og klubleder på AMC, borger og forælder i byen

debat En dårlig økonomi år efter år, ser og mærker vi desværre meget tydeligt, både som borger og ansat i byen. Der er sikkert mange forklaringer på dette problem, og jeg vil ikke gøre mig klog på, hvor det nøjagtigt går galt.

Mange dygtige medarbejdere, på Rådhuset og decentralt, går desværre i øjeblikket rundt, og er bange for at miste deres job.

Jeg elsker min by. Jeg er opvokset i Albertslund Syd, og har boet i byen siden 1971.

Jeg kan godt lide, at arbejde i byen og være med til at gøre en forskel for byens unge. Hvorfor skulle jeg arbejde og ligge energien i en anden by, når hjertet brænder for Albertslund.

Jeg er stolt og glad for at være ansat i Albertslund kommune, og jeg går glad på arbejde næsten hver dag. Når det lykkedes, sammen med mine dygtige medarbejdere, at rykke, støtte, eller hjælpe en ung med de rigtige valg, i den rigtige retning for den unge, så er det det hele værd.

At være leder for en ungdomsklub kan være hårdt, da klubberne har en dårlig normering, som går ud over kvaliteten af vores pædagogiske arbejde. Vores vigtigste opgave i en ungdomsklub er at se, lytte og støtte de unge i deres svære teenager år. Vi arbejder pædagogisk hver dag i klubberne med unge venskaber, dannelse, det gode fællesskab, opdragelse, trivsel, læring og udvikling af det enkelte medlem.

Vi har mange unge i klubberne, som har personlige problemer samt diverse diagnoser. De kommer i klubberne, da der er voksne som gider dem, og forstår dem. Jeg ved, at vi i klubberne gør en kæmpe pædagogisk forskel for disse unge.

Med de nye besparelser bliver det sværere og sværere at arbejde pædagogisk med de unge. Det bliver bare en klub, hvor de unge kan komme og opføre sig, som de har lyst til. Har de voksne ikke en sund relation til de unge, så kan de ikke arbejde med dem. Vi har på det sidste set Svanen samt Bakkens Hjerte opleve, at de unge kommer og forsøger at overtage klubben. De skaber utryghed, og de faste medlemmer forsvinder. Personalet bliver “vagter” og ikke pædagoger. Det bliver utrygt for personalet at gå på arbejde. Det kræver dygtige klubpædagoger samt en god normering at kunne klare disse udfordringer.

I nogen af klubberne ser vi desværre en del unge mennesker, som ikke har forældre, der giver deres barn nok kærlighed, opmærksomhed og nærvær samt tydelige grænser. Dette kan vi mærke ved, at flere unge ikke har en naturlig respekt for voksne. I klubberne arbejder vi hårdt på at skabe en gensidig respekt og en god relation til disse unge. Vi lærer dem, at man kan stole på de voksne, og at vi vil dem det bedste.

Hvis vi ikke kan fange de unges opmærksomhed forsvinder de. I klubberne arbejder vi med det gode fællesskab. At være i et godt fællesskab er vigtigt. Vi ved, at det dårlige selskab ude på gaden venter. De kriminelle står og venter på de unge, som klubberne ikke kan håndtere. Det kedelige kriminelle fællesskab er repræsenteret i Albertslund. Vi ved, at de kriminelle hverver unge til at sælge hash, og giver dem et fællesskab, hvis vi ikke formår at give de unge det gode fællesskab.

Klubberne laver et enormt vigtigt forebyggende arbejde. Vi samarbejder tæt med forældrene, skolerne, politiet, kontaktpersoner, lokalområdet, lokale virksomheder, sagsbehandlere, DKE, boligforeninger m.m.

Jeg er ikke nervøs for de ressourcestærke unge, som har forældre der ved, hvad deres børn går og laver, de skal nok klare sig. Men jeg er nervøs for de unge i byen, som bare går rundt på gaderne og keder sig, og deres forældre ved ikke hvad de laver.

Gaden er et hårdt miljø og diverse kriminelle river i dem. Det siges, at blandt de unge og deres kontaktpersoner, at udenbys kriminelle er begyndt at vise sig i byen og hverve unge i Albertslund. Der er åbenlyst hash salg mange steder i byen, og dele af centret er efterhånden et utrygt sted at komme om aftenen. Grunden til dette er blandt andet, at man valgte at lukke Frihjulet og ikke komme med et alternativ til de unge omkring centret. Når de ressourcesvage unge ikke har et sted at være, så går de på gaden.

Sparer vi mere på klubberne, så ryger kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Klubmedarbejderne har simpelthen ikke tid til det enkelte medlem, som kræver anerkendelse og tid.

Vil politikerne bevare de klubber, som er her, så brug de penge det koster. Vil man ikke have klubber, så tag ansvaret og luk dem, i stedet for at aflive dem stille og roligt. Har vi råd til at spare mere på klubberne? I sidste ende vil det være dyrere, da jeg tror konsekvensen vil betyde, at nogle unge vil blive alene og ensomme, og flere unge vil i stedet gå på gaden, kede sig og skabe utryghed, og vi vil dermed risikere at få mere kriminalitet i byen.

Klubpædagogerne har en god relation til mange unge og et super kendskab til, hvordan man arbejder, og er sammen med unge på. Klubberne er vigtige for de unge, så pas godt på os og dermed byens unge.

Publiceret 08 November 2019 05:00