Peter Larsen. Arkivfoto

Peter Larsen. Arkivfoto

DEBAT: Fakta om AMC og el motorsport

Peter Larsen, leder af AMC

Kære Helle Iversen og Herstedvester grundejerforening

Angående jeres debatindlæg i AP: 'AMC placeret på stadion er en dårlig placering'.

Jeg glæder mig til at møde jer på mandag og drøfte situationen med jer. Jeg forstår godt jeres bekymring, samt alle de forskellige holdninger, som er der. Men der er altså noget fakta, som I beskriver, som jeg ikke er enig i.

El motorsport larmer ikke mere end en fodboldkamp og mindre end Badesøen på en dejlig sommer dag. Så jeg har lidt svært ved at forstå argumentet med antallet af borgere, som vil blive negativt påvirket grundet larm af den nye påtænkte placering.

Vi skal placeres klos op ad motorvejen, helt oppe i hjørnet hvor vi ikke chikanerer nogen. Flere hundrede meter fra nærmeste huse.

Stadion er et dejligt område, som jeg personligt holder meget af. Det ønsker vi ikke på nogen måde at ødelægge, men tværtimod ønsker vi et tæt samarbejde med stadion, senior idræt mm. Vores klubhus og baner kan benyttes af mange andre brugere i formiddagstimerne. F.eks. foreninger og skoler.

AMC er ikke en motorklub, men en kommunal fritids- og ungdomsklub hvor motorsport er en pædagogisk aktivitet. Det fælles tredje er maskinen.

Det er en myte, at alle vores medlemmer kører på knallert, vi har lige pt. 80 medlemmer, og i øjeblikket kører 2 på knallert.

Til sidst vil jeg bare sige, at vores medlemmer er nogle dejlige søde, sjove og rare unge Albertslundbørn, med lidt krudt i numsen, som giver kulør på hverdagen.

Borgermøde om placeringen af Albertslund Motorsports Center på mandag

Publiceret 14 November 2019 09:00