Børn planter træer ved Herstedhøje

Startskud for Genplant Planeten 5. november på Naturcenter Herstedhøje i Albertslund

I månederne frem til Klimatopmødet vil 30.000 skolebørn over hele Danmark plante 80.000 træer for et bedre klima med klimaprojektet Genplant Planeten (se hvor og hvornår på kort nedenfor).
Genplant Planeten bliver skudt i gang med et stort træplantningsarrangement på Naturcenter Herstedhøje i Albertslund, hvor 250 børn planter en skov, der er formet som et Danmarkskort – og som kan ses fra højen.
Programmet ser sådan ud:
8.30: Skoleelever og lærere går i gang med at plante den nye skov
9.30: Presse og gæster ankommer – og planter træer med børnene
10.00: Tamra Rosannes spiller klimanumre.
10.15: Velkomst ved direktør Hans Henrik Kristensen, Skov- og Naturstyrelsen.
Tale ved meteorolog Jesper Theilgaard.
Tale ved borgmester Finn Aaberg.
Skuespiller Camilla Bendix læser et digt op.
11.00: Klimaaktiviteter for børn.
Svid kul – og lære om træernes optag af CO2.
Ønsketræet – børn tegner klimaønsker med kul – og hænger dem op i et træ.
Snit klimanisser – og lær hvordan træ gemmer CO2.
Få et lille træ med hjem – og lær hvordan du passer et træ.
Bål og hyldesaft – skoven giver os ly og læ og mad og træ og meget mere
Alle er velkomne til arrangementet, og der er gratis adgang.

Publiceret 29 October 2009 09:30