Rumæner stjal for at blive ren

Stjal to par underbukser og en deodorant i Føtex

En rumænsk mand havde åbenbart akut behov for personlig hygiejne og ingen penge til at betale for. I hvert fald stjal han tirsdag eftermiddag to par underbukser og en deodorant fra Føtex på Nordmarks Allé.
Han blev tilbageholdt og politiet tilkaldt.

Også i SuperBest

SuperBest på Stationstorvet måtte også tilkalde en politipatrulje tirsdag. En mand havde nemlig lukket en halv-liters Cola op inde i butikken, drukket af den og sat den tilbage på hylden. Derefter var han gået ud gennem kassen uden at betale.
Det må man ikke, hvilket politifolkene da også kunne fortælle ham.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Publiceret 13 July 2011 10:00