De red julen ind

Julen blev fejret i Albertslund Ridecenter med ridning rundt om juletræet

I Albertslund Ridecenter har man gennem en årrække haft julehygge for de mindste ryttere, der har rideundervisning om lørdagene. Derfor blev den sidste undervisningsdag før jul i år brugt til at holde traditionen i hævd med at ride om juletræet i Albertslund Ridecenter. Hestene har vænnet sig til, at der er et flot pyntet juletræ i ridehuset i december - som de ikke må spise. Det første hold startede kl. 9 og hestene blev iklædt nissehuer og andet julepynt af børnene, inden turen gik rundt om træet til "Højt fra træets grønne top". Der blev hygget med brunkager og pebernødder, inden der blev ønsket god jul og godt nytår til børn og forældre af underviserne Karina og Mie.

Publiceret 22 December 2011 14:00