Jens Galschiøts skulptur “Balanceakt”

Jens Galschiøts skulptur “Balanceakt”

Kunstkommentar:

En skrøbelig verden

Albertslundere skriver på skift om Jens Galschiøtts debatskabende skulpturer, der sidste uge ankom til Albertslund. Denne kommentar er skrevet af borgmester Steen Christiansen

Af Steen Christiansen, borgmester:
Indrømmet! Da jeg så Jens Galschiøts ”Balanceakt” så jeg skrøbelighed, men også håb. Netop fordi skulpturen er i balance.
I vores liv og samfund vil vi så gerne balancen. For når vi er i balance, så svinger vores liv og hverdag. På samme måde med vores samfund. Vi tilstræber bæredygtighed.
I vores hverdag kan vi i lange strække have balance, indtil skrøbeligheden slår igennem. Uforudsigeligt og når vi mindst venter det.
Anderledes med det moderne vestlige samfund. Her ved vi, at der er en voldsom indbygget skrøbelighed. At vi trækker på jordens resurser. Det er et ulige forhold, der ikke er bæredygtigt. Hverken økonomisk, socialt eller miljømæssigt.
Vores samfund kan godt se ud som om, at det er bæredygtigt. Men det er det ikke. Netop i disse dage melder medierne om, at der er målt det højeste CO2-indhold nogensinde i atmosfæren.
Et wake-up call. siger nogen.
Det er kunstneren Jens Galschiøt skulptur "Balanceakt" også.
Skulpturen blev til som et internationalt symbol for FN's tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Balanceakten er et konkret og visuelt symbol på den balance, som bæredygtighed kræver. Skulpturerne balancerer på lange, bøjelige kulfiberstænger, og holder netop kun lige balancen, og retter sig hele tiden op som udtryk for, at vi godt kan finde balancen, hvis vi gør os umage.
”Balanceakt” er på den måde også et råb om at der er håb. Hvis og når den skrøbelige menneskehed handler. I fællesskab. Se den og se hvor i verden, du kan gøre en forskel sammen med andre.
Det gør den skrøbelige verden mulig.

Publiceret 19 May 2013 06:00