Klubmester Pony - Sofie Farvin på Monty

Klubmester Pony - Sofie Farvin på Monty

Stor aktivitet på ridecentret

To stævner på Albertslund Ridecenter

Efterårsferien blev brugt flittigt på Albertslund Ridecenter hvor Albertslund Rideklub (ARK) afholdt stævner i begge weekender.
Den 13. oktober var der springstævne med 75 startende ryttere fra forskellige klubber i og omkring Albertslund samt fordelt over 10 klasser.
Fra ARK stillede syv pony ryttere (under 16 år) heraf tre ryttere på Rideskolens ponyer og seks heste ryttere til stævnet.
19. -20. oktober afholdt Albertslund Rideklub så igen stævne. Denne gang dressurstævne med 60 ponyryttere om lørdagen og 83 heste rytteer om søndagen, samt afvikling af klubmesterskab for pony og hest over to afdelinger.
Årets klubmester for pony blev Sofie Farvin på Monty og klubmester for hest blev Anja Morrell på Mr. P.
Begge stævner blev gennemført med stor hjælp af medlemmerne af ARK og deres familier, som skabte rammerne for rytterne og tilskuerne.
I ventetiden til afgørelsen af mesterskabet for hest blev der trukket lod om en lille gave blandt de frivillige hjælpere, vindere blev Annelise H., som trods influenza mødte frem for at hjælpe.
De to klubmestre fik traditionen tro en tur i "mudderpølen", som består af en spand vand og derefter at blive rullet i ridehusets bund af de andre rytter i klassen.
Stort tillykke til de to nye klubmestre i dressur, samt alle de placerede ryttere i begge stævner.
Albertslund Rideklub afholder julestævne (distriktstævne) den 28/29 december for ponyer, hvor der forventes et stor antal starter grundet at det er sidste chance at stille som pony ryttere når man er fyldt 16 år i 2013. Herefter kan de kun stille i heste klasserne.

Klubmester Pony - Sofie Farvin på Monty

Klubmester Pony - Sofie Farvin på Monty

Klubmester Hest – Anja Morrell på Mr. P

Klubmester Hest – Anja Morrell på Mr. P

Publiceret 23 October 2013 00:00