Suspekt indgår 'bittert' samarbejde

Albertslund-trio får kendt drik som sponsor

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Vittige hoveder vil nok bemærke, om de har en "bitter" smag i munden, eller om det er et lidt "suspekt" samarbejde.
Sagen er, at Albertslund-trioen Suspekt har indgået et kommercielt parternskab med Fernet-Branca. Den kendte bitter-drik lancerede første gang samarbejdet til trioens releasefest den 6. september på Forbrædningen.
"Vi har drukket Fernet-Branca fra starten, så det er kun naturligt at lade dette indgå som en større del af vores identitet og show," fortæller den danske raptrio om det lidt usædvanlige partnerskab, og de fortsætter:
"Imagemæssigt har vi begge en vis råhed og kant, samt en solid fortid på markedet. Vi er begge hadet og elsket, men har altid stået 100 procent ved vores DNA."
Fra oktober til november fortsætter de deres tourné med det nye album "V", som blev udgivet i september. Et album, der har været længe ventet blandt bandets fanskare.

Publiceret 31 October 2014 06:00