Så blev den første stak jord læsset af. Der kommer 3 millioner tons over de næste tre-fire år. Foto: Janus Enemark/Albertslund Kommune.

Så blev den første stak jord læsset af. Der kommer 3 millioner tons over de næste tre-fire år. Foto: Janus Enemark/Albertslund Kommune.

Hyldager Bakker i gang: Første læs jord kørt afsted

Tre millioner tons jord vil blive læsset af de næste tre-fire år

Boliger Mandag blev det første læs jord kørt til natur- og landskabsprojektet Hyldager Bakker. Forhåbningerne med planen er, at borgerne i byen skal opleve mindre støj, få mere natur - og at et nyt boligområde kan se dagens lys.

3 millioner tons jord vil over de næste 3-4 år blive kørt til Hyldager Bakker. De første tons blev læsset af på den sydlige del af det, der om nogle år vil stå som et nyt bakkelandskab i byen.

”Det her er en ny milepæl i Albertslunds historie. Med Hyldager Bakker får vi et nyt grønt og rekreativt område, som alle får gavn af", siger borgmester Steen Christiansen som kommentar.

"Samtidig vil bakkerne støjdæmpe og dermed bidrage til bedre sundhed for borgerne i 1200 eksisterende boliger. Og så giver de mulighed for at bygge 200 nye boliger, så vi kan få nyt liv på den grund, hvor Hyldagerskolen tidligere lå."

"Det her er en ny milepæl i Albertslunds historie", sagde borgmester Steen Christiansen til "jord-indvielsen".

En stor del af jorden kommer fra etableringen af letbanen. På den måde er der tale om to store byudviklingsprojekter, der hjælper hinanden.

"Med etableringen af Hyldager Bakker hjælper vi også letbanen på vej. Den jord, som kommer fra byggeprojektet med letbanen langs Ring 3, bliver nemlig kørt til Hyldager Bakker her. Det er på den måde en win-win situation med to udviklingsprojekter, som kommer til at gavne Albertslund i fremtiden", siger Steen Christiansen.

Jorden til Hyldager Bakker kommer udover letbanen mange steder fra - blandt andet også fra Coops byggeri på Læhegnet.

Hyldager Bakker forventes færdig i 2023. Men inden da vil dele af bakkelandskabet kunne benyttes – og etableringen af nye boliger begynde. Man kan løbende følge processen på www.hyldager.albertslund.dk.

due

Publiceret 16 September 2019 11:28