Tag på 18 kilometer vandretur i Vestskoven

motion Søndag 22. september kan man komme på tur med Dansk Vandrelaug i Vestskoven.

Turleder Tom Hansen vil gå i spidsen for den cirka 18 km lange vandretur, der begynder fra stoppested Fabriksparken kl.10.05, når bus 300S fra Glostrup ankommer.

"Vi skal til en forholdsvis ung skov, men alligevel byder den på adskillige smukke partier og flere flotte udsigter. De mange store åbne områder giver godt udsyn, og udsigten fra toppen af Herstedhøje er anstrengelserne værd," lover Dansk Vandrelaug i en pressemeddelelse.

Turen slutter ved stoppested Sydbuen ca. kl. 16., og turlederen anbefaler at medbringe lidt mad og drikke til de pauser, der bliver undervejs.

Alle er velkomne. Pris 30 kr. for ikke-medlemmer.

jesl

Publiceret 16 September 2019 05:00