Teitur kan opleves ved en intimkoncert på Forbrændingen. Pressefoto

Teitur kan opleves ved en intimkoncert på Forbrændingen. Pressefoto

Toppen af Poppen-aktuelle Teitur vender tilbage

Teitur giver intimkoncert på Forbrændingen i april 2020

koncert Teitur er netop nu aktuel i TV2 ”Toppen af poppen”, hvor han sammen Medina, Carl Emil Petersen, Kwamie Liv, Chief 1, Teitur, Anders Blichfeldt og Cæcilie Norby er indlogeret på Fanø, hvor de på skift fortolker hinandens numre.

Nu har Forbrændingen arrangeret en koncert med Teitur. Den finder sted 22. april 2020 kl. 20.

”I 2016 havde Forbrændingen besøg af Teitur til en helt særlig koncert, hvor han i løbet af en uge øvede, lavede ny musik og spillede sammen med amerikanske Matthew E White. Det var startskuddet til en helt ny booking-tilgang på Forbrændingen. Vi begyndte at lede efter det unikke, det spændende, det som kunne fremhæve os på det musikalske landkort”, fortæller Niels Christian Geil, souschef på Forbrændingen.

”Siden har vi lavet masser af spændende arrangementer, som har unikke twists - særlige Forbrændingen-koncerter, kan man måske sige. Derfor betyder det ekstra meget for os, at Teitur nu vender tilbage til Forbrændingen, når han til foråret tager på tour med en anden god ven af huset, nemlig multi-instrumentalisten Gustaf Ljunggren!”

Koncerten bliver med siddende publikum, hvilket betyder at der er temmelig få pladser.

brie

Publiceret 30 September 2019 06:00