Glade vindere fra Herstedlund Skole. Foto: due.

Glade vindere fra Herstedlund Skole. Foto: due.

Børn har lavet sjove film om gode bøger

5. klasser har dystet om at lave "Booktrailere", som blev vist i biografen, og hvor de allerbedste blev kåret

Af
Finn Due Larsen

Film Kender du bøgerne "Djævlen i dammen", "Det satans ukrudt", "Hjertestorm" eller "Dallas København"?

Ellers var det måske en rigtig god idé at låne dem på biblioteket og få dem læst.

Det er der i hvert fald nogle børn der mener. Nærmere bestemt elever i 5. klasse, som har læst i alt 11 bøger, og lavet 11 små "trailere", lig med små biograf-reklamefilm, for dem.

De såkaldte "Booktrailere" blev vist på det store lærred ved et større arrangement i MusikTeatret onsdag formiddag.

Simone Gullits (th.) fra Nordeafonden overrakte en rar check til Gitte Kristoffersen og Maike Rubenkamp.

Simone Gullits (th.) fra Nordeafonden overrakte en rar check til Gitte Kristoffersen og Maike Rubenkamp.

Her var en flok meget livlige skoleelever mødt op for at se deres film blive vist. De blev budt velkommen af Gitte Kristoffersen, børnebibliotekar, og Maike Rubenkamp, skoleudviklingskonsulent i Albertslund Kommune.

Fra Nordeafonden blev overrakt en check på 24.000 kroner til projektet. Penge, der er anvendt til indkøb af bøger på skolernes pædagogiske læringscentre. Herefter skulle de 11 film vises frem.

"Vi har set alle jeres film, og vi er dybt imponerede", sagde Maike Rubenkamp, der er tovholder på "Booktrailer"-projektet.

Men vindere skulle der jo kåres. Og hæderen, en lille Oscar-lignende statuette, gik til Herstedlund Skoles grupper, for filmene om "Tokes Maske" af Henrik Nilaus og "Dallas København" af Peter Molde-Amelung. De vandt et forfatterbesøg til hele skolens årgang.

Et klip fra en af

Et klip fra en af "Booktrailerne".

Maike Rubenkamp forklarer, at projektet ”Børn og bøger i bio” skal bringe læselyst og glæde ved bøger ind i børnenes dagligdag:

"Med de flotte resultater vi i dag har set viser det, at eleverne er i stand til at arbejde med formidling på nye måder og få vist stemninger og det centrale fra bøgerne frem, uden at afsløre hvordan bogen ender. Indsatsen på lige netop 5.årgang er vigtig, i det alle undersøgelser viser, at elever på skolernes mellemtrin stoppper med at læse. Jeg er sikker på at visningen i biografen i dag vil give endnu større læselyst", siger hun.

Publiceret 03 October 2019 09:15