Arkivfoto: brie

Arkivfoto: brie

Albertslund får 10 mio. kr. mere i særtilskud end forventet

”Det er glædeligt, men kommunens økonomi er stadig udfordret”, siger borgmester Steen Christiansen

Af
Jørgen Brieghel

31 kommuner i landet får del af puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Albertslund får 30 mio. kr. i særtilskud – og det er 10 mio. kr. mere end man havde regnet med, oplyser borgmester Steen Christiansen.

"Kommunens økonomi er fortsat alvorligt udfordret", understreger Steen Christiansen. Arkivfoto: brie

”Det er glædeligt og gør det noget nemmere i forhold til budgettet næste år. Men kommunens økonomi er fortsat alvorligt udfordret, så der skal træffes beslutning om besparelser, der skal indfases i de kommende år”, siger Steen Christiansen.

Særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner i hele landet er i år hævet med 50 mio. kr. for at tage højde for problemer i udligningen, oplyser Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Publiceret 07 October 2019 12:16