Så strøg flaget til tops. Privatfoto.

Så strøg flaget til tops. Privatfoto.

Grønt flag igen til tops: Skole hædret

Sang og taler, da Herstedøster Skole igen blev anerkendt for miljøvenlig indsats

Af
Finn Due Larsen

Miljø Det grønne flag blev igen strøget til tops på Herstedøster Skole fredag.

For anden gang blev skolen tildelt Grønt Flag, og elever fra mellemtrinnet og deres lærere/pædagoger, ledelsen og borgmester Steen Christiansen var mødt frem for at hædre skolen.

Albertslund-sangen og Kim Larsen "Joanna" blev sunget, der blev fortalt om elevernes indsats, og borgmester Steen Christiansen holdt tale. Det blev gjort med et "milljødigt", der blandt andet lød:

"Sikke dog en dejlig skoledag. Den markeres med et særligt flag. Igen får I som fortjent jeres løn. Flaget er nemlig af farven grøn. Fordi I her på Herstedøster gør noget særligt for at passe på vores jord. Det gavner både alle jer, alle andre - også jeres far og mor."

Stolte elever blev hædret for den grønne indsats. Privatfoto.

Stolte elever blev hædret for den grønne indsats. Privatfoto.

Herefter blev det grønne flag hejst til tops. Baggrunden for flaget er en rapport fra skolens miljøråd. Den beretter blandt andet om, at der på skolen er arbejdet med biodiversitet. Der er opsat bihoteller og arbejdet med insekter, herunder især bier - vilde og tamme.

"Vi havde en temauge, hvor vi fandt spiselige ukrudtsplanter i Vestskoven. Det er godt med ukrudtsplanter, for insekterne kan lide dem, og de kan spises", fortæller Birgitte Pilgård, skolens leder, der fremhæver flere andre miljøtiltag fra skolens side.

Publiceret 07 October 2019 05:00