Skiltet med Kærnehuset hænger der endnu, og det vil det blive ved med, lyder det fra Albertslund Rusmiddelcenter. Foto: due.

Skiltet med Kærnehuset hænger der endnu, og det vil det blive ved med, lyder det fra Albertslund Rusmiddelcenter. Foto: due.

Beboer-formand: 'Den der lever stille, lever godt'

Der lyder i dag lutter positive toner om Albertslund Rusmiddelcenter fra grundejerforeningen i området

Af
Finn Due Larsen

Som omtalt i artiklen om Albertslund Rusmiddelcenter bekræfter Han Christian Heick, formanden for grundejerforeningen Godthåbsparken, at man i dag kun har positivt indtryk af den nu et år gamle nabo.

"Man siger jo, at den der lever stille, lever godt. Vi hører ikke så meget til dem, og jeg har intet hørt fra nogle beboere, om at der skulle være nogle problemer", lyder det uddybende fra Christian Heick til AP.

Selv om protesterne var mange dengang fra beboere og grundejerforening, afviser Christian Heick at det skyldtes modstand mod at få et center for rusmiddel-behandling ind i området:

"Det var ikke det, at der skulle komme et rusmiddelcenter, vi havde noget imod. Men derimod at vi synes lokalerne i Kærnehuset hellere skulle bruges til noget, der var mere rettet til området", siger han, og tilføjer:

"Men det er da rigtigt, at der var nogle enkelte der var fremme i debatten med nogle bekymringer om det nu betød at der kom junkies og kanyler i området, og noget i den stil. Men i dag hører jeg altså ikke noget som helst fra nogen."

Publiceret 15 October 2019 06:00