Genhør de mange fantastiske sange fra Woodstock-festivalen. Foto: Niels Linneberg

Genhør de mange fantastiske sange fra Woodstock-festivalen. Foto: Niels Linneberg foto: Niels Linneberg

Woodstock ´69 – en rockkoncert fra ungdomsoprøret

50 året for Woodstock-festivalen markeres af Kulturhuset Birkelundgaard med koncert i laden

flashback I sensommeren ’69 samledes 450.000 mennesker foran en scene på en mark et par timer nord for New York. På scenen stod en nærmest endeløs række af tidens – og eftertidens – største musikalske ikoner, herunder Jimi Hendrix, Joe Cocker, Janis Joplin, Santana, The Who, The Band, Creedence Clearwater Revival og Crosby, Stills & Nash – for blot at nævne nogle få.

De kommende tre dages koncerter og kaos skulle gå over i historien som en af vor tids største og mest skelsættende kulturelle begivenheder.

Woodstock -festivalen foregik, mens Vietnamkrigen endnu var på sit højeste, i en tid præget af kold krig, våbenkapløb og raceopgør på den ene side og frisind, blomsterbørn og ”The Summer of Love” på den anden. Festivalen anses for at være et af højdepunkterne i sentressernes ungdomsoprør og hippiebevægelsens opgør med bedagede samfundsstrukturer. Et kulturelt nybrud, der herhjemme bl.a. affødte bl.a. studenteroprøret i ’68, kønskampen i ’70erne samt grundlæggelsen af Christiania og Roskilde Festival i 1971.

Denne aften I Birkelundladen tager gruppen publikum med på en stemningsfuld rejse tilbage i tiden med udvalgte numre fra Woodstock. Arrangementet finder sted 26. oktober kl. 19. Dørene åbnes kl. 18.

Bandet består af: Louise Støjberg (vokal) Signe Juhl (vokal) Rasmus Madsen (vokal og guitar) Martin Rauff Nielsen (vokal og guitar) Casper Mikkelsen (trommer) Niels Kvist (bas) N.O. Thorning (keyboard) Johan Bylling Lang (saxofon) og Bjarne Nikolajsen (trompet).

Læs mere på kulturhusetbirkelundgaard.dk

Publiceret 16 October 2019 06:00