"Vi finder på" kan opleves 27. oktober. Pressefoto

Familiekoncert der sprudler af leg med børnene

”Live for børn” inviterer til koncerten ”Vi finder på”

for børn Koncerten ”Vi finder på” viser børn og voksne, hvordan man med enkle ideer og elementer kan skabe en verden af bevægelse, ord, melodier og leg.

Med udgangspunkt i cirkler, trekanter og firkanter skal børnene lave lyd-universer, som senere skal bruges til en fælles komposition. Det er en koncert hvor de to musikere Anna og Kirsten synger og spiller egne kompositioner, der på forskellig vis inviterer børnene til at finde på ord, rim, toner, rytmer og bevægelser.

Koncerten finder sted søndag 27. oktober kl. 14-16 på Forbrændingen.

Aldersgruppe: 3-8 år.

Inden koncerten kan børnene lege med deres kreativitet når Albertslund Billedskole stiller op med papirer, farver, sakse osv. Målet er, at børnene skaber små elementer som indgår i koncerten.

Live For Børn er familiearrangementer i Forbrændingen hvor man oplever livemusik, litteratur og billedkunst for børn. Hvert arrangement er tilrettelagt så der er tid og rum til fordybelse, inspiration og ikke mindst opleve musikere og kunstnere der har noget på hjertet til børn.

Man kan altid købe nybagte boller, kaffe og juice fra kl. 14 hvor dørene åbner.

Arrangementet er et samarbejde Live For Børn, Albertslund Bibliotek og -billedskole, Forbrændingen

Billetter: forbrændingen.dk

Publiceret 19 October 2019 06:00