"Vi er ikke med i en underskriftindsamling", siger Kenni Flink, Alternativet. Arkivfoto

Alternativet ikke med i budget-aftale

”Vi deltager ikke i en underskriftindsamling”, siger Kenni Flink

Af
Jørgen Brieghel

budget ”Langt størstedelen af vores væsentligste ønsker til budgettet er ikke blevet hørt. Derfor kan vi ikke være med til en budgetaftale”, siger Kenni Flink, kommunalbestyrelsesmedlem for Alternativet. ”Vi deltager ikke i en underskriftindsamling, hvor formålet alene er at få vores underskrift på en aftale”.

”Vi havde ønsket at oprette en klimafond og har fundet finansiering uden om kommunens budget. Vi havde også ønske om en social vicevært i Jobcentret, der kunne stå for en helhedsorienteret indsats. Endelig havde vi et ønske om at gennemføre en boliggaranti med social fokus for nyuddannede, som bryder med den sociale arv”, giver Kenni Flink som eksempler.

”Men det var ikke til forhandling. Derfor kan vi ikke være med i en aftale”, siger han.

Publiceret 28 October 2019 09:47