Fit&Sund på Roskildevej i Albertslund gentager nu deres tilbud om gratis motion for seniorer. Arkivfoto

Fit&Sund på Roskildevej i Albertslund gentager nu deres tilbud om gratis motion for seniorer. Arkivfoto

Motion for livet – få et sundt seniorliv

Fit&Sund Albertslund tilbyder seniorer gratis motionstilbud – informationsmøde 11. november

seniorliv Fit&Sund Albertslund gentager nu deres succes med gratis motion for seniorer.

”Motion for livet” er et projekt med fokus på seniorers fysiske aktivitet. Det er et fem ugers forløb for 55+ årige, som er relativt inaktive med hensyn til motion og fysisk træning.

”Ved at træne sin kondition, muskelstyrke, knogler og balance, mindsker man risikoen for sygdomme. Samtidig er gevinsterne ved at være fysisk aktiv at man får bedre livskvalitet, mindre risiko for at falde og man lever længere. Særligt er det vigtigt for ældre at træne så de vedligeholder eller øger deres muskelstyrke og kondition”, fortæller Thomas Kelm, som er ejer af Fit&Sund Albertslund og selv instruktør på nogle af seniorholdene.

Fit&Sund Albertslund har et aktivt seniormiljø, og der bliver hver formiddag trænet under kyndig vejledning af uddannede instruktører.

”Man træner med den samme gruppe af mennesker og der opstår et fællesskab på holdet så stemningen bliver høj, også efter træningen, hvor deltagerne kan samles i Fit&Sund-cafeen over en kop gratis kaffe”, fortæller Thomas Kelm.

Det koster ikke noget for deltagerne at deltage i det fem ugers forløb, ej forpligter det til noget efterfølgende.

”Motion for livet” for de 55+ årige, relativt inaktive med hensyn til motion og fysisk træning.

Instruktørerne og træningsprogrammerne tager hensyn til, at deltagerne ikke er vant til at træne, så alle kan være med.

Første træningsgang er 18. november kl. 12,30-13,30.

Der holdes informationsmøde om ”Motion for livet” i Sundhedshuset, Skolegangen 1, i Albertslund mandag 11. november kl. 19.00. Tilmelding hos Fit&Sund på tlf. 43404140, eller mail albertslund@fitogsund.dk

Publiceret 03 November 2019 05:00