Der er skruet helt op for romantikken i

Der er skruet helt op for romantikken i "Last Christmas".

Ugens film: Kendt julehit bliver til film

"Last Christmas" tager forskud på højtiden, og danske Peter Mygind er med

Film "Last Christmas I gave you my heart..."

De fleste kan synge med på de linjer, i Whams kendte julehit, som flittigt spilles i radioen hvert år op til julen.

Hitsangen har inspireret til filmen "Last Christmas", der fra på torsdag kan ses i Albertslundbiograferne. Så jo, julen er faktisk gået i gang, her midt i november.

Emilia Clarke giver den fuld gas som Kate, der ikke kan finde sin plads i livet. Hun brokker sig over alt i tilværelsen og træffer konstant de forkerte beslutninger. Men så møder hun den fantastiske Tom (Henry Golding), og kan næsten ikke tro på sit eget held.

Danske Peter Mygind har en lille rolle i filmen, som den nu afdøde sanger George Michael har været med til at udvikle ideen til.

Christian Bale og Matt Damon som Carroll Shelby og Ken Miles, der sammen skal skabe et vinderresultat ved Le Mans i 1966. Copyright: 20th Century Fox

Christian Bale og Matt Damon som Carroll Shelby og Ken Miles, der sammen skal skabe et vinderresultat ved Le Mans i 1966. Copyright: 20th Century Fox

Der er to andre premierer fra på torsdag.

Det biografiske action-drama 'Le Mans '66' udspiller sig omkring Le Mans i 1966 og handler om kampen mellem de to bilgiganter.

Christian Bale og Matt Damon spiller hovedrollerne.

"Marion & Leonard" er en ny dokumentarfilm om Leonard Cohen, om dengang han mødte sin norske muse Marianne Ihlen på en græsk klippeø i starten af 1960'erne.

Her kæmpede den unge Cohen med sine forfatterdrømme, og Marianne kæmpede med et forlist ægteskab, alene med sin lille søn. Det blev begyndelsen til en mytisk kærlighedshistorie - og til udødelige sange som 'So Long, Marianne' og 'Bird on a Wire'.

En ny dokumentarfilm om Leonard Cohen kan også ses fra torsdag. Foto: Camera Film

En ny dokumentarfilm om Leonard Cohen kan også ses fra torsdag. Foto: Camera Film

Publiceret 10 November 2019 05:00