Melodier og tekster bliver fremført af Martin Spang Olsen og sangerinden Anna Britt Mathiassen. Pressefoto

Melodier og tekster bliver fremført af Martin Spang Olsen og sangerinden Anna Britt Mathiassen. Pressefoto Rishi@happyliving.dk

Gratis familiekoncert fyldt med julehygge og sang

”Live for Børn” indtager lørdag 30. november endnu engang Nords beboerhus.

for børn Beboerhuset Damgården i Nord vil være fyldt med dans, sang og julepynt når ”Når Mor og Far Får Tid” inviterer indenfor til en eftermiddag fyldt med velkendte børneklassikere og fællessang.

Eftermiddagen byder på en koncert for alle børn og voksne der nyder Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens enestående evne til at formidle i børnehøjde med klassikere som ‘Mariehønen Evigglad’, ‘Den lille frække Frederik’, ‘Lille sky’ og ‘Godmorgen sol’. De smukke melodier og tekster er her fremført af Martin Spang Olsen og sangerinden Anna Britt Mathiassen.

Oplev her sange og tekster som er blevet klassikere i den danske sangskat for børn. Dine børn kender helt sikkert nogle af sangene fra børnehaven eller skolen og vil kunne synge med på dem.

Arrangementet finder sted lørdag 30. november kl. 14-17 i Albertslund Nords beboerhus i Damgården 9. Koncerten er gratis, men man skal tilmelde sig, da der er begrænsede pladser.

Dørene åbner kl. 13.45, hvor man købe billige snacks eller en kop kaffe. Eftermiddagen starter med et julepyntsværksted fra kl. 14, hvor jeres familie kan tegne, klippe, og klistre julepynt i flotte former og farver, og så spiller Når Mor og Far Får Tid op kl. 15.

Del af samarbejde

Koncerten er en del af et helt nyt samarbejde mellem Albertslund Nord, Albertslund Kommune, Albertslund Boligsocial Center og Live for Børn, hvor der i efteråret præsenteres to koncerter i Nords beboerhus. I oktober blev der afholdt en koncert med Halloween-tema.

Idéen bag at holde to lokale og gratis koncerter er nå ud til nogle af de børnefamilier der ikke normalt gør brug af Live for Børn eller Forbrændingen. Det skal være en smagsprøve på den magi som Albertslunds musik- og kulturinstitutioner kan byde på, og så vil det forhåbentlig give nogle af familierne et skub til at benytte sig mere af de tilbud, der er.

Man kan tilmelde sig og læse mere om koncerterne på albertslundnord.dk/familiekoncerter

Publiceret 20 November 2019 07:00