PakDan med Sadiq Beg, længst tv., deltog i fødselsdags-fejringen. Privatfoto.

PakDan med Sadiq Beg, længst tv., deltog i fødselsdags-fejringen. Privatfoto.

PakDan fejrede fødselsdag

Tværkulturel forening deltog i festligt arrangement

Pak Dan Akademi i Albertslund, der er en tværkulturel forening for børn og unge, har været til fødselsdagsfest.

Det skete ved et arrangement, hvor profeten Muhammed blev fejret og hyldet.

"Vi fejrede Eid Milad Nabi SW i Albertslund. Der kom mange forældre og børn, og der var mange taler om hans liv og barndom. Vi giver ham stor respekt. Han er den bedste mand og profet i hele verden", siger Sadiq Beg.

PakDan er en forening der laver forskellige arrangementer for børn og unge. Tidligere i år var foreningen blandt andet på besøg på Christiansborg.

Om fødselsdagen

Wikipedia skriver om den muslimske afholdelse af Muhammeds fødselsdag, at "den ofte fejres på den 12. dag i Rabi'al-Awwal, den tredje måned i den islamiske kalender", og videre står der:

"I den muslimske verden støtter de fleste lærde afholdelsen af Mawlid. De mener at fejringen af Mawlid er nødvendig eller tilladt i islam, og ser det som et prisværdigt begivenhed og positiv udvikling, mens trosretninger som wahabisme/salafisme deobandi og Ahmadiyya misbilliger fejringen og forbyder festen."

due

Publiceret 28 November 2019 10:22