Coca-Cola lastbilen kommer til Albertslund 19. december. Pressefoto

Coca-Cola lastbilen kommer til Albertslund 19. december. Pressefoto

Coca-Cola julelastbilen kommer til Albertslund

Den populære Coca-Cola julelastbil kører for tredje år i træk rundt i hele Danmark – og i år besøger den også Albertslund.

bilbesøg En snekugle i menneskestørrelse, en iskold Coca-Cola og solid støtte til Mødrehjælpens julehjælp til danske børnefamilier. Det er nogle af ingredienserne, når den berømte Coca-Cola julelastbil igen i år turnerer i Danmark for at møde titusinder af danskere. 

I år besøger julelastbilen 38 steder i Danmark for at sprede julehygge, dele forfriskninger ud og fejre højtiden – og den kommer også forbi Albertslund.

Det sker ved Kvickly på Stationsporten 8 den 19. december kl. 13-19. Her kan man nyde iskold Coca-Cola, og igen i år kan man få en souvenir med hjem, hvis man donerer et beløb til Mødrehjælpens julehjælp. Som noget nyt kan man i år også opleve julestemningen indeni julelastbilen.

Som noget nyt vil der i år være en kæmpe snekugle ved julelastbilen, som man kan komme ind i. Pressefoto

Som noget nyt vil der i år være en kæmpe snekugle ved julelastbilen, som man kan komme ind i. Pressefoto

Som noget nyt vil der i år være en kæmpe snekugle ved julelastbilen, som man kan komme ind i, og man kan også komme ind i selve julelastbilen, hvor der vil være et hyggeligt rødt og hvidt juleunivers.  

Sidste jul indsamlede julelastbilen over 400.000 kr. til Mødrehjælpens velgørende arbejde for økonomisk trængte børnefamilier. Ved at donere et beløb til Mødrehjælpen kunne man få en miniatureudgave af julelastbilen med hjem. Det blev en overvældende succes, hvor danskerne donerede i så stort et omfang, at Coca-Cola måtte bestille ekstra merchandise. Den store opbakning er man glad for hos Mødrehjælpen.

Publiceret 30 November 2019 06:00