Sara Farvin Henriksen klubmester i Spring, Hest.

Sara Farvin Henriksen klubmester i Spring, Hest.

Klubmestre kåret

Albertslund Rideklub afholdt Klubmesterskaber og springstævne i dejlig sol

ridning Sommeren kom til Albertslund Rideklub forrige weekend, hvor vejret skabte de perfekte rammer for afholdelse af klubbens første udendørs springstævne i 2013.  Selvom ARK skulle konkurre med andre aktiviteter i det gode vejr og det store Dyrskue i Roskilde var der alligevel 100 ryttere og heste, som var klar til start på Albertslund Ridecenter.
Dagens program startede med pony-rytterne, hvor der var 27 starter. Ponyernes program indeholdte spring på 20 til 90 cm, og blev afsluttet med en klasse om årets klubmesterskab for pony. Årets klubmester 2013 i spring for pony blev Mie Herlitchek på Dixi - som gennemførte sine spring uden nedrivninger.
Herefter blev banen tilpasset så springklasserne for heste kunne gennemføres. Ændringen af banen betyder blandt andet,  at højden på springene stiger til 100 cm . Dagens højeste spring blev i LA klassen med 115 cm.. Der var 72 starter i heste klasserne, som blev afsluttede med Årets klubmesterskab 2013 i Spring for hest der blev vundet af  Sara Farvin Henriksen på Competitor.
Præmierne til dagens højst placerede kom fra The BodyShop i Glostrup samt Horse House.
Rideklubben har fået planter og buske til baneudsmykningen fra Rhodo-Roskilde, og det gav nogle gode farver og flot afveksling på banen. Det var dog en enkelt pony og en hest, som ikke var helt komfortable med en af de farvestrålende buske, men rytterne fik deres hest fokuseret på at springe og kom igennem banen.

Mie Herlitchek vinder af klubmesterskabet i spring for pony.

Mie Herlitchek vinder af klubmesterskabet i spring for pony.

Publiceret 17 June 2013 07:00