BS72 bestod til Allerøds AFK Cup 7. september af Alexander, Atilla, Felix, Lamin, Mathias, Rolex og Sofus. PR-foto

BS72 bestod til Allerøds AFK Cup 7. september af Alexander, Atilla, Felix, Lamin, Mathias, Rolex og Sofus. PR-foto

BS72's U10-drenge tog tredje pokal på stribe

Kom hjem med bronze fra Allerøds AFK Cup

fodbold Efter en andenplads til Stryhns Cup og en førsteplads i Herfølge Cup skulle BS72 U10 følge op på den gode sæsonstart lørdag 7. september til Allerøds AFK Cup.

Med deltagelse af 16 gode hold i A-rækken, var det ikke en nem vej til podiet, men BS72 nåede sikkert fra en indledende gruppe og videre til den ene af to finalepuljer, hvor puljevinderne skulle spille finale og 2'erne bronzekamp.

BS72 vandt 3-2 over Glostrup og komfortabelt med 4-1 over Amager FF, men tabte til Gentofte Fodbold Akademi og endte som 2'er.

I bronzekampen blev Frederikssund besejret med 5-1, og så blev det til endnu en pokal til samlingen samt en målscore på 23-11 efter syv kampe.

Næste store stævne for BS72's 1. hold er GFA Copenhagen International Tournament sidst i september.

Den lille klub i Albertslund, har med fire trænere til 24 spillere og stævner i alle sæsonens weekender, altid fokus på den enkeltes udvikling og masser af stævnetilbud.

Plads til flere

Hvis man har et barn født i 2010, som vil prøve at træne med hos en klub, kan man kontakte U10-holdleder Rasmus Feilberg og høre mere. Kontaktinfo kan findes på www.BS72.dk.

jesl

Publiceret 14 September 2019 06:00