Privatfoto

Privatfoto

SPORT: AIF svømmere er kommet godt fra start

AIF har deltaget i Hvidovre Medley Cup, Regionale Mesterskaber og Høststævnet

svømning De mindste konkurrencesvømmere fra AIF´s K3 hold deltog lørdag den 29. september i Hvidovre Medley Cup. Sæsonens første stævne resulterede i seks medaljer: Filip Nielsen fik guld i både 100 m ryg og 25 m fri, Magnus Riis gjorde kunsten efter i 100 m bryst. Sofie Nygaard Kofoed fil sølv i 25 m ryg og bronze i 100 m fri og Ingrid Schultz kæmpede sig til bronze i 100 m ryg.

Regionale mesterskaber

Ud over de mindste svømmere deltog Mille Bækmark udenfor konkurrencen i et forsøg på at opnå kravtider til Regionale Mesterskaber, som afholdes fra den 26. til den 27. oktober. Det lykkedes Mille at opnå kravtid i 50 m ryg. Dermed har Emil Strandquist og Helena Fritz Larsen kvalificeret til Årgangsstævnet i Næstved. Marie Munk, Mille Bækmark og Thea Fritz Larsen er kvalificeret til Børnestævnet i Herlufsholm.

Høststævnet

Lørdag den 5. oktober deltog AIF Svømning traditionen tro i Høststævnet, som blev afholdt af naboklubben VI39. Her stillede AIF til start med 10 svømmere – piger født i 2007 og yngre samt drenge født i 2006 og yngre. AIF høstede 14 individuelle medaljer:

Sofie Nygaard Kofoed (2010): bronze 100 m bryst

Ingrid Schultz (2010): sølv 100 m ryg og sølv 100 m bryst

Thea Fritz Larsen (2009): sølv 100 fri, guld 100 ryg og guld 100 IM

Mille Bækmark (2008): sølv 100 fri, bronze 100 ryg og sølv 50 fri

Marie Munk (2008): sølv 100 fly, guld 200 IM og sølv 100 IM

Emilia Nielsen (2007): sølv 100 fri og bronze 50 fri

AIF stillede op med to hold i både Medley og fri holdkapper. Holdet bestående af Mille Bækmark, Helena Fritz Larsen, Marie Munk og Emilia Nielsen fik bronze i 4x50 m medley og sølv i 4x50 m fri. Ud over de mere erfarne svømmere stillede AIF til Medley holdkap med et hold bestående af Ingrid Schultz, Jensine Højmark Skaaning, Thea Fritz Larsen og Sofie Nygaard Kofoed hvor de små svømmere kæmpede sig til en femte plads. Jensine, Sofie, Ingrid og Thea svømmede også 4x50 fri og fik en flot fjerde plads. Ud over Regionale stævner skal AIF svømmere nu træne målrettet mod Efterårsstævnet i Taastrup, som finder sted fra den 16. til den 17. november.

Publiceret 08 October 2019 06:00