Jade Castillo og Hafsa Liana Chtioui mellem deres trænere. Privatfoto

Jade Castillo og Hafsa Liana Chtioui mellem deres trænere. Privatfoto

Podieplads: Albertslund Taekwondo Klub gør det igen

Endnu en flot EM bronzemedalje er hentet hjem til klubbens store samling

kampsport I Albertslund Taekwondo Klub har de knap nok nået at få armene ned efter, at Yones Aulaqi gik hele vejen og blev Europamester, og Hafsa Liana Chtioui vandt Bronze ved de Europæiske Mesterskaber forrige år før en af klubbens talenter vandt en flot EM medalje til klubbens samling.

Denne gang var det Jade Castillo, som vandt en flot, velfortjent EM bronze til dette års Junior Taekwondo Mesterskab, som netop er blevet afholdt i Spanien Marina D´or.

Jade vandt efter tre vundne kampe. Hun kæmpede stilfuldt, sikkert og hårdt for at vinde de tre kampe, men tabte desværre, da hun mødte Sofia Khotba fra Ukraine, som er blandt de bedste og vandt sølv ved Presidents Cup.

Jade leverede en rigtig flot, stærk indsats på dagen, og alle kampe blev afviklet forholdsvis hurtigt. Det kræver, at man mentalt og fysisk allerede skal være hurtigt og klar til næste kamp.

Jade holdte et godt tempo og vandt sin første kamp over Rusland i en meget tæt kamp, og vandt også over Bulgarien og Belarus.

Tidligere EM Bronzevinder Hafsa skulle deltage ved sit første Junior EM i år og havnede i den stærkeste pulje af dem alle, og skulle møde de tre bedste ud af de 32 kæmpere, som var i hendes vægtklasse.

Det betød, at hun bl.a. skulle møde vinderen af Presidents Cup og forrige års Europamester. Hafsa vandt i en intens og tæt kamp sin første kamp over guld vinderen af Multi EM som senior, men Hafsa tabte desværre sin 2. kamp.

For at kunne deltage ved Junior Europamesterskaberne kræves der, at man er toptrænet, da det er eliten man kommer til at møde.

Hård, daglig træning

”Hafsa og Jade har begge været igennem hård, daglig træning for at komme dertil hvor de er nu. Så en kæmpe velfortjent ros herfra skal gives til de to gode veninder Hafsa og Jade”, siger Mimoun El Koubee, der er pigernes træner i Albertslund Taekwondo Klub.

”Igen i år har niveauet været meget meget højt – hvilket selvfølgelig er forventeligt til et Europæisk Mesterskab. Det er de bedste af de bedste i hele Europa der stiller op og alle har trænet hårdt op til dette Mesterskab. Det kræver mange timers træning, sved og tårer for at være med på dette niveau. Albertslund Taekwondo har endnu engang bevist, at være blandt de bedste!, siger Mimoun El Koubee.

En klub for alle

”Albertslund Taekwondo Klub er en klub for alle, og vi kan I den grad mærke, at vi formår at ramme bredden med vores mange forskellige Taekwondo hold”, siger Mimoun El Koubee.

”Der er både kamphold, teknikhold og motionshold. Klubben er åben på dagligt plan, og hver dag trænes der flere timer sammen med de mange dedikerede og frivillige trænere. Hver dag dukker der nye ansigter op nede i klubben og til en enkelt træningssession kan der snildt dukke 50 elever op. Vi ved aldrig hvor mange der dukker op, til træningen, da der altid er mange nye ansigter i blandt, som har fået øjnene op for Taekwondo og idrætten som helhed. Vi ønsker at rumme alle dem vi kan, men vi kan ikke fylde lokalerne mere end hvad sikkerheden tillader. Derfor har vi i ATK flere på venteliste, som venter på at der bliver plads på alle de mange fyldte hold som kører dagligt.”

Publiceret 16 October 2019 06:00