Podie med Cadett Junior og Tristian på 2. pladsen. Privatfoto

Podie med Cadett Junior og Tristian på 2. pladsen. Privatfoto

Flotte placeringer af AMC’s gokart-kørere

Gokart kørere har otte onsdage deltaget i træningsløb og kørt på banen på Amager

motorsport Otte onsdage har AMC’s ældre trailer og blå minibus bragt 5-6 AMC medlemmer til Købehavns Gokart-bane på Amager, lige ved den nye skibakke på Affaldsforbrændingen, for at deltage i de klassiske ”onsdagsløb”, det er træningsløb med deltagere fra fritidsklubberne i hovedstadsområdet og de private kørere, der er under Dansk Automobil Sports Union DASU.

Podie med Rotax Junior og Hallis på 3. pladsen der rettelig var en 2.plads. Privatfoto

Podie med Rotax Junior og Hallis på 3. pladsen der rettelig var en 2.plads. Privatfoto

AMC har haft 5-6 go-kart-medlemmer afsted til alle otte træningsløb, og de har kørt godt og stabilt gennem alle træningsløb.

”Klubbens bedst placerede medlemmer blev Frederik med en flot 1 plads og Tristian med en 2. plads i den sidste afdeling i klassen Cadett Junior der kører med en 60ccm motor og så har vi Hallis der fik en flot 2.plads i den samlede stilling i klassen Rotax Junior der benytter en 125ccm motor”, fortæller Peter Larsen, Leder af Albertslund Motorsports Center.

”Der var lidt kludder fra arrangørens side, og derfor viser billedet Hallis på 3. pladsen ved det sidste løb 18. september, men mandag i denne uge fik Hallis overrakt sine rette medalje ved aftensmaden på AMC!”, siger Peter Larsen.

Publiceret 19 October 2019 06:00