AIF-svømmere i julehumør. Privatfoto

AIF-svømmere i julehumør. Privatfoto

Mange medaljer og julepokal til svømmerne fra AIF

AIF Svømning deltog traditionen tro i Adventsstævnet hos vores naboer i Glostrup Svømmeklub.

svømning Selv om de seneste par uger har været hårde med Efterårsstævne i Taastrup for to uger siden og træningsweekend på Falster sidste weekend, så formåede både de store og de små svømmere at få mange medaljer og nye personlige rekorder.

Det blev til hele 20 individuelle medaljer, hvoraf seks af dem var guld, otte sølv og seks bronze.

Dagen startede med 100 bryst, hvor Helena Fritz Larsen opnåede bronze og Noah Kepser, som svømmede distancen for første gang, fik en sølvmedalje. I 50 ryg blev til sølvmedalje til både Mille Bækmark og Filip Nielsen. Efter 50 ryg blev der svømmet 200 fri, hvor bronzemedaljen gik til Emilia Nielsen. I 100 meter medley fik Laura Buchmann sølv og Emil Strandquist og Marie Munk fik begge guld i deres aldersgrupper.

Så kom turen til 100 ryg, hvor Alma Marie Nygaard fik sølv, efterfulgt af 50 fri, hvor Laura fik en guldmedalje. I 50 bryst fik både Alma og Ingrid Schultz en bronze og Sofie Riis og Marie fik en guldmedalje. Emma svømmede sig til en sølvmedalje i 200 medley og Laura fik en sølvmedalje i 50 fly. Dagens sidste løb var 100 fri og her fik Emil en guldmedalje, Marie opnåede sølv og Mille og Emma fik en bronze.

Ud over de individuelle medaljer stillede AIF op til holdkapperne med to hold i både 4x50 medley og 4x50 fri. Idet der skulle stilles med to drenge og to piger i holdkapperne, blev Mikkel Salmansen, som til dagligt står på kanten og træner K1 og K2, hoppe i vandet. Holdet bestående af Mikkel (ryg), Laura (bryst), Marie (fly) og Emil (crawl) fik guldmedaljer i 4x50 medley i åben klasse og senere på dagen gjorde holdet bestående af Freja Kepser, Mikkel, Mille og Emil dem kunsten efter og fik guld i 4x50 fri i åben klasse.

Til Adventsstævnet konkurrerede de deltagende klubber også om en flot pokal til den klub, som viste den bedste julestemning. Alle svømmere, holdledere og trænere gjorde et godt stykke arbejde på kanten af bassinet med at heppe, synge og se julede ud og selv om der var en hård konkurrence blandt de otte deltagende klubber, så lykkedes det for AIF Svømning at få den flotte pokal med hjem til Albertslund.

Publiceret 03 December 2019 09:21